Møde om at søge midler til NFBK

Vi skal til møde om hvordan en forening skaffer penge til forskellige formål, gæstetaler er revisor Gunnar Mikkelsen.

Mødet foregår i bibliotekssalen i Rosenvænget, onsdag den 6. oktober, fra kl. 19.00. Mødet bliver afholdt i samarbejde med Kulturelt Samråd. Tilmeldingsfrist den 29. september.


Kanalhavnen følges

Vi har gennem mere end et år fulgt tilblivelsen af ”Slots-bryggen”. Vi har lavet en del optagelser fra området. Det er meningen at det skal blive til en skildring af forandringerne ved åen. Senest var vi i starten af september ude og filme ved afspærringen og det er ved at tage form. Bolværket er næsten færdigt, åen der lå i et rør, er lukket af og røret er gravet op. Og midt i November er det meningen at der skal åbnes for vandet i begge ender. Vi vil selvfølgelig være tilstede ved denne lejlighed.


NFBK nærmer sig Elværket

Pga. situationen omkring Gl. Sprøjtehus, som skal rives ned, har man besluttet at sælge Foreningshuset samtidig. Derfor kommer vi med i 1. etape af flytningen til Elværket. Allerede fra ca. juni 2005 vil indflytningen efter planen kunne begynde.

Jeg har været til en del møder, hvor planerne er blevet vist frem og økonomien drøftet. Vi er selv med til at bestemme hvordan lokalerne skal indrettes og hvilke ting vi selv kan bidrage med, maling mm. Kom med idéer til indretningen

og vær klar til at give en hånd med flytningen mm. når det kommer dertil.


Musikfilm og koncert på teateret

Jeg har kontakt med musiklære Dominique, der har et ønske om at vi følger tilblivelsen af et musikalsk værk, der skal opføres på Nykøbing Teater til april 2005.

Ved denne koncert skal vi også optage video, gerne som en ”live” flerkameras produktion. Under koncerten skal alle musikskolens elever medvirker. Derudover bidrager elever fra Design-skolen med kostumer til ”skuespillere” der opføre pantomime under koncerten. Vi vil senere på året holde et møde med Dominique, om de nærmere omstændigheder og økonomien i det. Men det vil uden tvivl blive en stor og spændende opgave, specielt koncerten, hvor vi kan rykke ud med alt udstyret. -Men det kræver at der er en håndfuld medlemmer der vil deltage aktivt!


Holeby Lokal-tv

Onsdag d. 15. sep. besøgte vi Tv-Holeby, hvor stationsleder Erhard tog imod. Vi overværede afviklingen af nyhederne og blev vist rundt i kælderlokalerne, under Holeby-skole. De har et studie med bl.a. ”telepromter” til nyhedsoplæseren. Via et spejl foran kameraet projekteres teksten fra en monitor under kameraet op, så værten kan kigge direkte i kameraet og læse nyhederne. Sidste år forsøgte vi selv at eksperimente-re med at konstruere en ”telepromter”, hvor teksten fra en computerskærm blev projekteret op på et spejl. Men det kræver en forsats foran kameraet, der skal holde spejl og monitor, samt et pc-program der spejlvender teksten og laver den om til rulletekst. -Så vi fik aldrig lavet den færdig.

I Holeby har de et kontrolrum med meget lækker teknik, de kører på DV-Cam system og lidt S-VHS. Kanalen har tre computer-anlæg til redigering med bl.a. Avid-software med tilhørende DV-maskine og monitor. Til optagelse har de et stort og et lille Sony DV-kamera, plus et par ældre kameraer modeller. Når de optager byrådsmøde, har de 3-4 kameraer på og mixer live. Til det har de en kasse med alt udstyr sat op: Monitorer, billede- og lydmixer, båndmaskine og kabler. Det er noget i den stil vi er ved at samle sammen, til når vi skal lave ”live” optagelser.

Til sidst sad vi og fik en hyggesnak med Erhard over en kop kaffe, hvor han fortalte om deres erfaringer.


Husk kontingent

Der vil i oktober blive udsendt brev om kontingent betaling for vinterhalvåret. Husk at det skal indbetales direkte til banken. Det gamle system med girokort, er blevet alt for dyrt for en så lille en klub, bl.a. trykning af girokortene er steget meget! Vi håber ikke det giver dig besvær, du kan i din bank, bede dem om at de fremover, automatisk overføre pengene, i april og oktober, hvor kontingentet falder! Husk at få påført dit medlemsnummer.
Mvh: Bestyrelsen


Tilbage